Udvidet klippekortordning

    HVEM KAN BRUGE DE NYE TILTAG MED KLIPPEKORTET:

     

    Klippekort til ”Ensomhed”

    Der er to grupper af ældre borgere, der kan få støtte igennem klippekortordningen omkring ensomhed.

    1. Ældre borgere, der er ensomme og gennem længere tid har levet isoleret i egen bolig, kan få støtte fra Hjemmeplejen til at komme i gang med deltagelse i aktiviteter sammen med andre og til at klare egne indkøb.
    2. Ældre borgere, der er ensomme og undervægtige*, kan i en periode få besøg af en medarbejder fra Hjemmeplejen. Medarbejderen kan være til stede ved et af hovedmåltiderne og støtte den ældre i at få en struktur omkring måltidet, der understøtter appetitten. (*BMI under 18)

    Klippekort ”Aflastning af pårørende"

    Pårørende til borgere med demens kan få støtte som aflastning i eget hjem ved, at en medarbejder er til stede i hjemmet, så den pårørende kan:

    • Klare indkøb
    • Følge eget sygdoms- og behandlingsforløb
    • Særlige familiære begivenheder såsom bryllup, runde fødselsdage
    • Deltage i sociale aktiviteter


     

    HVORDAN SØGER JEG?

    Kontaktoplysninger nedenfor til de gruppekoordinatorer i Hjemmeplejen, der administrerer ordningen.

    Der gives ikke en skriftlig afgørelse og der er ikke klagemulighed over den givne tid.

     

    HVOR MANGE TIMER, KAN JEG FÅ:

    Hvert distrikt har en pulje af timer, der fordeles efter behov.

    Det vil derfor være i begrænsede perioder, som regel op til 3 uger, for de målrettede indsatser og som udgangspunkt højst tre timer for enkeltstående begivenheder.

    Det vil være afhængigt af både den enkeltes behov og den samlede efterspørgsel, i hvor høj grad ønskerne om støtte og aflastning kan imødekommes.

    Indgåede aftaler om ekstra støtte og aflastning prioriteres højt, men aflysninger kan forekomme som følge af uforudsete hændelser, der har konsekvenser for den samlede planlægning.

     

    HVORNÅR KAN KLIPPEKORTET BRUGES:

    Klippekortet kan bruges på hverdage og i tidsrummet fra kl. 10.00 til 22.00.

    Det er vigtigt, at du er i så god tid som muligt kontakter os om dit ønske om ekstra støtte, og senest 5 hverdage før en konkret begivenhed.

    Inden for 3 hverdage vil du få besked om dit ønske kan imødekommes.

     

    KONTAKTOPLYSNINGER:

    Hjemmeplejen:

    Hverdage mellem kl. 10.00-13.00

    Gruppekoordinator Dorte Andreasen, tlf. 73 76 80 23     (Syd - Bov, Padborg, Kollund m.fl)

    Gruppekoordinator Bente Nielsen, tlf. 73 76 86 86          (Tinglev)

    gruppekoordinator Elke Petersen, tlf. 73 76 85 27           (Bylderup, Ravsted og Rens m.fl.)

    Gruppekoordinator Karina Smed Otay, tlf. 73 76 78 37    (Aabenraa, Rødekro postnumre)

    Gruppekoordinator Conny P. Poulsen, tlf. 73 76 78 99     (Felsted)

     

     

     

    TVIVL OG SPØRGSMÅL:

    Du kan kontakte assisterende områdeleder for Hjemmeplejen Mie Pedersen tlf. 73 76 78 56, e-mail mpede@aabenraa.dk

    Sidst opdateret 26.05.2020

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?