Hjælp til vasketøj

Du kan få hjælp / støtte til vask af dit tøj og linned.

Indhold

    Hjælpen ydes i dagtimerne på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 17.00 på et tidspunkt, der er aftalt mellem dig og Hjemmeplejen, i sammenhæng med dine eventuelle øvrige hjemmehjælpsydelser. I akutte situationer kan du få hjælp til vask af tøj, som er nødvendig for varetagelsen af personlig pleje.

    Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen?

    Vask, tørring, sammenlægning og på-plads-lægning af tøj og linned. Der vaskes i din vaskemaskine eller i vaskeri, der hører til den ejendom, hvor du bor. Får du dit tøj vasket på vaskeri, kan du få hjemmehjælp til at samle/pakke vasketøjet før afhentning. I begrænset omfang vask af kropsbårne hjælpemidler i hånden.