Personlig hjælp og pleje

Læs mere om hvad personlig hjælp og pleje omfatter.

Indhold

    Personlig hjælp

    Personlig hjælp og pleje omfatter hjælp og / eller støtte til:

    • Hjælp og støtte til daglig vask, bad, toiletbesøg, kropspleje og pleje af negle på hænder og fødder.  I den forbindelse oprydning og sengeredning 1 gang dagligt.
    • Af- og påklædning.
    • Hjælp og støtte til indtagelse af mad og drikke.
    • Hjælp og støtte til forflytning / lejring / udspænding.
    • Hjælp til kropsbårne hjælpemidler.
    • Observationsbesøg.
    • Hjælp til at skabe struktur og sammenhæng i daglige opgaver (primært til demente).
    • Hjælp til tømning af postkasse og gennemgang af post 1 gang ugentligt.

    Et godt hverdagsliv for dig.

    For os i Hjemmeplejen er det vigtigt, at du kan bevare din livskvalitet og klare dig selv længst muligt. Vi tilbyder alle, der modtager hjemmepleje en opstartssamtale, hvor vi sammen med dig og evt. dine pårørende taler om forventninger til samarbejdet, mål for indsatsen hos dig og din døgnrytme. Vi vil i samtalen også tale med dig om, om du har brug for hjælpemidler.

    Tidspunktet for levering af den tildelte hjemmehjælp planlægges efter aftale mellem dig og os i hjemmeplejen.